Den ultimative Oreo Brownie opskrift

Jeg elsker brownies og jeg elsker Oreos – så hvorfor ikke ligeså godt bikse dem sammen til den ultimative kage? Det var i hvert fald min tanke og i kan tro jeg blev glad for resultatet. Opskriften er måske ikke den mest præcise i verden, da jeg ikke altid er den bedste til at følge opskrifter til punkt og prikke, men jeg har gjort det så godt jeg kunne.

Hvis i har lyst til lidt lækkert senere, så kan jeg helt sikkert anbefale jer at gå i kast med denne. Opskriften er simpel og de fleste ting har i nok alligevel i køkkenskabene. Bare kom i sving!

Oreo

Ingredienser:

¼ tsk. salt

¼ tsk. bagepulver

2 dl kakaopulver

2 dl olivenolie

3 dl hvedemel

4 dl sukker

1 tsk. vanilje

2 æg

20 Oreos

Opskrift:

Trin 1

Tænd ovnen på 200 grader (varmluftsovn)

Bland alle de tørre ingredienser sammen i en stor skål. Rør derefter olivenolie, vanilje og æg i en efter en, til det hele er blandet godt og grundigt sammen.

Trin 2

Find et ildfastfad og smør dette grundigt. Placer derefter ca. 16 af dine Oreos i bunden og hæld derefter kageblandingen over dem. Knus de sidste 4 Oreos og drys dem over kagedejen.

Trin 3

Bages i ovnen ca. 15 min. Tjek evt. om kagen er færdig ved at stikke en gaffel i midten og der ikke er flydende dej på denne. Sørg for at lade den afkøle natten over – gerne i køleskabet. Hvis du ikke kan vente så længe, kan et stykke evt. skæres ud og sættes nogle minutter i fryseren.

Trin 4

De lækre brownie med Oreos er nu klar til at blive spist og jeg skulle hilse at sige at de passer helt perfekt sammen med et stort glas iskoldt mælk!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *