Det kan være fedt at forny sig indimellem. Her er tøjet og tilbehør et godt sted at starte. Jeg synes altid, det er rigtig sjovt at prøve nye ting af, og ofte ender jeg med nyt tøj til garderoben, som jeg ellers aldrig ville have tænkt på at købe.
Vær ikke bange for at prøve nye ting af
Jeg har haft lange perioder, hvor jeg mest bare går i det samme slags tøj, og det kan godt bidrage til, at man kommer til at føle sig lidt fanget. Her har det været en stor hjælp, når jeg har fået skubbet lidt til mine grænser og prøvet nye ting af.
Hvis du har svært ved at komme i gang med at gå med nyt tøj, så er det en god idé at prøve at finde noget inspiration på nettet. Prøv at kigge på noget af alt det tøj, som du synes ser fedt ud på andre, men som du aldrig selv går med. Prøv det af i et prøverum eller bestil det på nettet fra sider, hvor du kan returnere. Nogle gange skal du også give dig selv nogle dage til at overveje det nye tøj. Prøv at sætte det sammen med nogle af de ting, du allerede har i garderoben, og måske vil du pludselig finde et helt nyt look, som du elsker.
Udtryk dig selv med accessories
Undervurder ikke, hvor meget accessories kan gøre, når det kommer til en outfit. Find det rette ur, de rette smykker eller måske en fed hat. De små detaljer kan gøre hele forskellen og give dit udseende langt mere personlighed. Prøv det!